På grund af mangelfuld lovgivning er mange donorbørn uvidende om, at de har arvet en alvorlig sygdom fra deres biologiske far. Det skriver Berlingske.
Avisen fortæller historien om en 18-årig pige, som ved en tilfældighed har opdaget, at hun har arvet sin fars sjældne lidelse, der giver risiko for knogleskørhed, synsforstyrrelser og kræft.
Manden var af sædbanken Cryos kendt som "donor 45" og ophav til 64 graviditeter i Danmark. En hullet lovgivning, der først blev ændret i 2012, var skyld i, at sædbanken uden problemer kunne bruge den samme donor til så stort et antal graviditeter.
Og langtfra alle hans biologiske børn er blevet opsporet.
- Jeg synes, det er uhyggeligt. Jeg tænker meget på dem, som ikke ved det derude, siger pigen til Berlingske.
Hun er bare én ud af en generation af tusindvis af donorbørn, som ikke kan opspores gennem de officielle kanaler. Først i 2007 blev sædbankerne pålagt at sikre en sporbarhed i tilfælde af sygdomme.
Og først i 2012 fik de medansvar for at sikre, at en donor ikke blev så flittigt som i ovennævnte tilfælde.
Sundhedsstyrelsen erkender, at loven var for slap. Selv om Cryos ikke brød reglerne, så kritiseres den af Anne-Marie Vangsted, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
- 64 graviditeter er ikke inden for det tilstræbte område på 25. Det er mange, når uheldet er ude, siger hun til Berlingske.
Sædbanken Cryos er berørt af sagen og forsøger at opspore den syge donors børn.
/ritzau/