Dronningen af 70'er-diskoen, Donna Summer, døde torsdag morgen i en alder af 63 år.
* Hun solgte flere end 130 millioner plader på verdensplan og nåede at lave i alt 17 studieplader.
* Som barn sang hun i kirker i Boston, og hun fik sin professionelle debut i 1967 i "Boston's Psychedelic Supermarket".
* Tidligt i sin karriere var hun med i en tysk opsætning af musicalen "Hair". Hendes voksende fanskare i Europa betød, at hendes første album, "Lady of the Night", blev udgivet her. Først året efter blev hun udgivet i sit hjemland med monsterhittet "Love To Love You Baby".
* Hun var den første kunstner, som lavede tre dobbeltalbums, der alle blev nummer et på hitlisten - "Live And More" fra 1978, "Bad Girls" fra 1979 og "Donna Summer Greatest Hits/On The Radio" fra 1980. Rekorden blev senere tangeret af The Beatles.
* Donna Summer var genfødt kristen og indspillede flere sange, der gav udtryk for hendes nye tro, blandt andet "I Believe In Jesus" fra 1980.
Reuters