Klokken 16.49 indløste han aktier for
42.703.200 kroner.
Klokken 16.54 solgt han dem igen for 58.252.500
kroner.
Det var med andre ord en ganske
fornuftig dag for Flemming ’Don Ø’ Østergaard fra FCK og Parken, der således tjente
imponerende 15.549.300 kroner på de fem minutter.
Eller cirka 51.831 kroner i sekundet.
Det skete tidligere onsdag på
Københavns Fondsbørs, oplyser bestyrelsesformand for Parken i to pressemeddelelser.
Havde 45.000 aktier
Den særlige handel skyldes, at ’Don Ø’
som en del af ansættelse havde fået mulighed for at købe 45.000 aktier i Parken Sport &
Entertainment til kursen 949 kroner.
Med i optionsprogrammet var så muligheden
for at sælge dem til dagskursen, der i dag ramte 1294,50 kroner.
Så ryger der nok en enkelt
champagneprop i aften.