Verden er meget anderledes end for bare en måned siden.
Det rammer ikke kun Danmark, men også et af dansk forbolds store flagskibe, FC København.
Rigmanden Lars Seier Christensen er både storaktionær i fodboldklubben - og en kendt beundrer af den nyvalgte amerikanske præsident Trump.
Hans nyeste udmelding har dog i dén grad bragt ham i modvind i den københavnske klub.
Kendte FCK-fans raser, fanklubben er sure og legenden Don Ø har også mere end svært ved at se fornuften hos Lars Seier Christensen.
Det fortæller eb.dk.
Lars Seier Christensen ytrede sig på Facebook blandt andet med ordene.
- Det var en fatal optræden af Zelenskyj, der var så tæt på en god aftale, der egentlig allerede var hjemme. At høre europæiske ledere rose hans lederskab bagefter er komisk. Dybt inkompetent, dybt uforskammet og dybt tåbeligt var det af Zelenskyj.
Ordene har som skrevet fået masser af kritik fra andre omkring FCK.
Den tidligere FCK-chef, Flemming "Don Ø" Østergaard, skriver således i en sms til avisen.
- Jeg er blevet kontaktet af flere medier for en kommentar til Lars Seiers opslag på sociale medier, hvor han støtter Donald Trump og nedgør Zelenskyj – endda mens mødet i Det Hvide Hus fandt sted. Jeg har læst Lars’ indlæg, og min eneste kommentar var et simpelt,' skriver Flemming Østergaard sammen med en klappende emoji ledsaget af en emoji af en hat, der ifølge eb.dk kan tolkes som en "klaphat".