En forfatningsdomstol i Kuwait har opløst landets parlament og afgjort, at et nyt parlamentsvalg skal afholdes.
- Jeg accepterer dommen fra forfatningsdomstolen uanset dens indhold, og jeg beder folk om at respektere den og overholde den, siger landets emir, Sabah al-Ahmed al-Sabah i en tv-tale.
Oppositionen har tabt en juridisk kamp om at ændre valgsystemet, som oppositionen opfatter som en hindring for at danne alliancer i landet, der forbyder politiske partier.
/ritzau/Reuters