Både dommere og anklagere siger jævnligt nej til borgere, der kræver erstatning efter at være blevet frifundet i straffesager.
Hvis de ikke har været varetægtsfængslet under forløbet, får de ofte nej.
Alligevel har en 71-årig tidligere direktør i Totempo-koncernen torsdag fremsat krav om godtgørelse for den krænkelse, han mener sig udsat for.
En anklager fra Midt- og Vestsjællands Politi krævede Arne Boesen idømt fængsel op til otte år. Men i juni blev han og to andre tiltalte frifundet af Retten i Roskilde.
Ganske usædvanligt havde retten en stribe kritiske kommentarer til politiets efterforskning og til anklagemyndighedens håndtering.
Og Arne Boesen mener altså, at han er blevet krænket i en sådan grad, så han bør tilkendes kompensation.
Hvor restriktiv retspraksis er, ses af en afgørelse fra Vestre Landsret tidligere på sommeren.
Den tidligere direktør i Sparekassen Nordjylland, Svend Jørgensen, blev tilbage i 2014 frifundet for kursmanipulation.
Men i juni fik han afvist sit krav om at få 15 millioner kroner, som han angiveligt mistede i løn og pension på grund af Bagmandspolitiets tiltale.
Lovens betingelser for at få erstatning er ikke opfyldt, noterede landsretten.
Svend Jørgensens advokat har tidligere opfordret Folketinget til at tage affære og sikre, at flere får adgang til erstatning.
Ifølge Jakob Lund Poulsen sker der nemlig i dag forskelsbehandling af frifundne i straffesager. De mennesker, der har været varetægtsfængslet, får ja - mens andre afvises.
- Det er barokt, har Jakob Lund Poulsen tidligere sagt til Ritzau.
- Der gives erstatning for mistede arbejdsindtægter til en person, der har siddet varetægtsfængslet i syv dage, og som derfor er blevet afskediget. Men i min klients tilfælde er der ingen erstatning, sagde han.
Hvis retsplejeloven blev ændret, ville anklagemyndigheden fremover tænke sig om en ekstra gang, før der rejses tiltale, mener han.
Erstatning er dog ikke udelukket. For eksempel bestemte Højesteret i december sidste år, at et sønderjysk par hver skulle have en godtgørelse på 30.000 kroner.
De var oprindeligt blevet dømt for socialt bedrageri. Men efter flere år blev det slået fast, at myndighederne havde misforstået EU-reglerne for grænsearbejdere.
/ritzau/