En københavnsk forretningsmand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om forsøg på svindel med midler fra de hjælpepakker, som er indført i forbindelse med coronakrisen.
Københavns Byret har besluttet, at den 57-årige skal være frihedsberøvet frem til 16. juni.
- Min klient nægter sig skyldig, og kendelsen er kæret til landsretten, siger mandens forsvarer, advokat Henrik Stagetorn.
Betjente fra Bagmandspolitiet anholdt fredag morgen den 57-årige, der sigtes for at have forsøgt at få udbetalt 1,2 millioner kroner. Derefter blev han om eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør, hvor en anklager bad om og fik en varetægtsfængsling først på aftenen.
Retsmødet er foregået bag lukkede døre. Fængslingen begrundes med, at han på fri fod vil kunne ødelægge politiets efterforskning af sagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.