De kender ham efterhånden godt - ubådskaptajnen Peter Madsen - og onsdag skal de afgøre hans skæbne.
De to domsmænd og retsformand Anette Burkø har gennem 11 retsmøder i Københavns Byret mødt hans venner, kolleger og elskerinder.
De ved, at han er mere talende end de fleste. De ved, at hans kone for nylig har forladt ham. Og de ved, at hans katte kan røre ham til tårer.
Og så ved de - med al tydelighed - at hans interesser spænder bredt, og at hans dyrkelse af sex og lidelse angiveligt er mere ekstrem end de flestes.
Spørgsmålet er nu, om de også ved, om han er skyldig eller ej. Om han er en iskold drabsmand, der med fuldt overlæg planlagde mishandlingen, drabet og parteringen af svenske Kim Wall under en tur i sin ubåd.
Eller om han omvendt er et offer for en lang række uheldige sammentræf kombineret med en fatal beslutning om at partere liget. Og i sidste ende mødet med en folkedomstol og en anklager, der er gået ualmindeligt langt for at se ham dømt.
Den på mange måder usædvanlige sag, der har vakt opsigt verden over, begyndte en varm solskinsdag i august sidste år.
Den svenske freelancejournalist Kim Wall arbejdede på en historie om Madsens rumlaboratorie, og efter flere forsøg på at lande et interview sagde den i dag 47-årige excentriker pludselig ja.
Interviewet skulle foregå den 10. august i Madsens hjemmebyggede ubåd, og ved 19-tiden stævnede de to derfor ud fra Refshaleøen i København.
I sine afsluttende bemærkninger på retssagens tiende dag beskrev specialanklager Jakob Buch-Jepsen turen sådan her:
- To mennesker sejler ud. En kommer tilbage. Hun endte med at blive tortureret, dræbt og parteret. Med tiden dukkede hun op. Skåret i stykker. En sag så forfærdelig og modbydelig, at man som anklager bliver tom for ord.
Anklageren mener, at forbrydelsen var forberedt, og at Madsen i dagene inden drabet forsøgte at få andre kvinder med sig ud i ubåden.
Ifølge Buch-Jepsen var det altså helt tilfældigt, at netop Wall blev offer.
Selv hævder Madsen, at der er tale om en enorm misforståelse, og at hans svenske gæst slet ikke blev dræbt, men at hun derimod døde i en frygtelig ulykke med varm udstødningsgas, mens han var på ubådens dæk.
Den tiltalte erkender, at han ud på morgenen i en form for choktilstand parterede liget og dermed står til seks måneders fængsel. Men ud over det kræver han frifindelse.
I den anden grøft står anklageren. Her er kravet landets strengeste straf: fængsel på livstid.
Efter at have hørt parternes timelange procedurer i mandagens retsmøde, har domsmandsretten haft hele tirsdagen til at drøfte sagen. Måske fortsætter de onsdag morgen.
Under voteringen i domsmandssager gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen.
Hvis dommer og domsmænd ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Yngste domsmand stemmer først, retsformanden stemmer sidst.
Når de tre dommere onsdag klokken 13 træder ind i den store retssal 60 for sidste gang, rejser alle tilstedeværende sig op.
Herefter kigger retsformanden på den tiltalte og starter sin oplæsning:
- Thi kendes for ret ...
/ritzau/