Hverken anklager eller forsvarer vil anke dommen på ti års fængsel til faderen i Tøndersagen. Det oplyser statsadvokat Jan Reckendorff ifølge nordjyske.dk.
Statsadvokaten mener ikke, at en anke vil kunne føre til et andet resultat i landsretten, og Tøndersagen kan ikke bruges som rettesnor for at skabe eventuel ny retspraksis, siger han.
- Tøndersagen har på alle måder været speciel og kan ikke sammenlignes med andre sager, siger statsadvokaten ifølge nordjyske.dk.
Dermed er en af Danmarkshistoriens groveste sager om misbrug af børn ved at have nået sit endelige resultat.
For to uger siden blev faren i en tilståelsessag idømt ti års fængsel for at have misbrugt sin egen datter og for have stillet hende til rådighed for adskillige andre mænd, der misbrugte hende i løbet af nogle måneder i 2005.