I næste uge falder der efter al sandsynlighed dom i den meget omtalte terrorsag i Sarajevo, hvor en 21-årig tyrkisk statsborger fra Hvidovre er tiltalt for terrorisme.
Domsforhandlingerne blev indledt i juli sidste år, men har varet noget længere, end en dansk retsforhandling ville have varet.
Udover den 21-årige danske tyrker er tre andre tiltalt for terrorisme med sprængstof, og de risikerer alle meget lange fængselsstraffe.
Men hvor og mod hvem den planlagte bombeterror var tiltænkt er aldrig kommet frem. Alle tiltalte nægter sig skyldige, men selvom den 21-årige tyrker vil frifindes, sagde han ved fredagens afsluttende restmøde:
»Jeg er ikke så sikker på at blive frifundet,« siger han ifølge Ritzau i sine sidste bemærkninger til dommerne.
Det skyldes det i forhold til danske retsforhold noget atypiske forløb, som retssagen i Sarajevo har antaget, samtidig med, at han har været afhørt af flere landes efterretningsmyndigheder, så han har følt et vist pres på sin unge person.