Den 68-årige "9 to 5"-hitmager Dolly Parton, der er kendt for sit store hår og lige så store forbrug af kosmetik, indrømmer, at hun ikke er en naturlig skønhed.
Hun ved til gengæld godt, hvordan folk forventer, hun ser ud, når hun går på scenen.
- Hvis nogen spørger: ‘Hvordan ser du ud uden makeup?’, siger jeg: ’Jeg ligner lort!’ Men det er okay, for hvem gør ikke det?, siger Dolly Parton til Radio Times magazine.
Makeuppen gør godt
Sangerinden vedkender samtidig, at hun ikke er en naturlig skønhed, og at det er en af grundene til, at hun finder sig selv overvurderet.
- Jeg føler mig bedre tilpas, når jeg har lidt makeup på. Jeg kan ikke lide at se mig i spejlet og tænke: ’Hvem fanden er den gamle, grimme kvinde?’
Stjernen slår dog samtidig fast, at hun ikke føler sig som to forskellige udgaver af Dolly Parton på og uden for scenen.
Dolly Parton er alvorligt syg. Læs mere på seoghoer.dk
Sangerinden er altid den samme
Hun vil bare gerne se bedst muligt ud til ære for sine fans og for sine venner og familie.
- Jeg er altid Dolly, for mit hjerte er altid det samme, mit hoved er altid det samme. Og mit udseende kommer fra et meget seriøst sted, siger hun.
Derfor vil man aldrig se sangerinden troppe op til en offentlig begivenhed med curlere i håret og Clearasil i ansigtet.
Dolly Parton er ikke en sjuske
Selv når Dolly Parton er hjemme med sin mand igennem 48 år, Carl Dean, så har hun også makeup på, og har brugt nogle få varme curlere i håret.
- Jeg vil ikke ligne en sjuske sammen med ham. Jeg er ikke to forskellige personer, men jeg er ansvarlig for den karakter af personen, du kender som Dolly Parton, siger sangerinden.
Jennifer Lopez chokerer. Læs mere på kigind.com
Dolly Parton forklarer nemlig, at hun ved, hvordan folk forventer, hun ser ud, men derfor er det stadig muligt for hende at gå hjem og tage al makeuppen af og stadig være den samme person.
Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media