Det, der startede som onde rygter om AIDS i den engelske by Hertford, endte i en blodrus antændt af hashrygning.
Den 17-årige Edward Bell fik overtalt sin 15-årige kæreste til en bondage-leg, der blev filmet på mobiltelefon af en ven. I legen skulle pigen have bind for øjnene og slås med en pind, men det gik meget længere end det, skriver den engelske avis, Daily Mail.
- Hendes forblivende erindring er at blive dolket og at kunne se lyset fra mobiltelefonen i baggrunden, siger anklageren Ann Evans i Daily Mail.
Pigen overlevede mirakuløst to punkterede lunger og de mange stik, hun havde fået i ansigtet, nakken og på hænderne.
Edward Bell har erkendt at have forsøgt at myrde pigen og er blevet indlagt på et lukket hospital. En psykiater har erklæret ham for paranoid-skizofren i gerningsøjeblikket.