På det seneste har der været meget fokus på konfikten i Gaza på internettet, i aviser og andre medier.
Det mener Det Danske Filminstitut (DFI) skal formidles på en anden måde til børn, så de kan følge med i forløbet og forstå, hvad der foregår rundt omkring i verden.
Dermed er der blevet udarbejdet et undervisningsmateriale til skolebørn, som er udarbejdet af DFI og SPOR Media.
I materialet indgår der fire dokumentarfilm, der sætter fokus på Palæstina-Israel-konflikten. De fire film hedder 'Håbet', 'Rejsen ind', 'Mit land Zion' og 'Min terrorist'.
Derudover har DFI også lavet en temapakke med titlen 'Børn og Krig', der er lavet i samarbejde med Dansk Røde Kors. Her er børnenes rolle i krigen i centrum.