I slutningen af 60’erne var bandet Mammas and Pappas nærmest indbegrebet af hippiebevægelsen, hvis amerikanske Mekka var stillehavsbyen San Francisco.
Efter kort tids sygdom døde et af gruppens fire medlemmer, Denny Doherty, fredag i sit hjem tæt ved Toronto i Canada. Han blev 66 år gammel, skriver BBC.
Fra 1965-69 nåede Mammas and Pappas at indspille fire album, der har solgt over 20 millioner eksemplarer. Efter kærlighedssommeren i 1968 gik det galt for de fire medlemmer i gruppen. Jalouxi og overdrevet stofmisbrug førte til, at gruppen gik fra hinanden i 1969.
I dag er Michelle Philips den eneste fra gruppen, der har overlevet de mange syretrip.
»Mamma Cass« Elliot døde i 1974 kun 32 år gammel, mens John Philips døde i 2001 65 år gammel.