I Danmark er dogmefilmen et stort set færdigskrevet kapitel i filmhistorien. Men udlandet skriver videre på fortællingen.

I 2002 nedlagde filmproduktionsselskaberne Zentropa og Nimbus Film det dogmesekretariat, som de havde oprettet for at udbrede ideén. Siden har den rendyrkede dogmefilm været på tilbagetog i Danmark. Uden for landets grænser kaster instruktører bag lavbudgetfilm sig dog stadig over konceptet.

Dogmesekretariatet har efterladt sig en hjemmside, hvor filmmagere frit kan tilføje deres værker til en liste overdogmefilm. Instruktører lige fra Sverige, over Italien til Mexico føjer titler til listen, der i alt rummer 276 film, hvoraf enkelte dog er falske.

»Listen vokser forbløffende hurtigt. Dogme er blevet kendt i avantgarde-kredse i udlandet. Det giver deres film en profil, når de kan sige, at de har faktisk har fulgt de her principper,« siger ekspert i dogmefilm Peter Schepelern fra Københavns Universitet.

Spielberg holdt sig væk

Hvert år modtager han omkring otte udenlandske dogmefilm med posten, som instruktører vil have ham til at vurdere. Og når hans telefon på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ringer, er det ofte udenlandske forskere eller filmmagere, der vil have viden og råd om dogmefilm.

Når dogmefilmen stadig spræller i udlandet, hænger det ifølge Peter Shepelern sammen med, at de helt store udenlandske instruktører ikke har prøvet kræfter med konceptet.

»I Danmark er dogme udspillet. Det startede på højeste niveau. Man kan ikke forestille sig, at unge studerende på Filmskolen vil lave dem. Der er ikke noget avantgarde i det. De tænker: 'Bare vi kunne finde på noget, der er lige så trendsættende'.«

Det omvendte gælder i udlandet, hvor de store gulddrenge som Spielberg ikke har kastet sig over idéen, forklarer Peter Schepelern.

Prisen passer

Desuden er dogmefilm billige at producere, og det passer instruktører bag lavbudgetfilm, som engelske Lars Gathe godt. I år har han lavet filmen 'Interview with Lukas' efter dogmemanifestets regler.

»Det er lidt af en velsignelse. Man skal holde sig til nogle regler, som så samtidig sparer dig penge,« siger Lars Gathe, der har studeret dogmeflim i forbindelse med sin universitetsuddannelse.

Hans film lever op til alle dogmefilmens regler på nær reglen om at bruge et bestemt filmformat.

Ingen perler i blandt

Ifølge Peter Schepelern »kniber med at få øje på lysende perler« blandt de mange udenlandske dogmefilm. Men for ham ligger der dog alligevel en værdi i udlandets engagement i den danskfødte idé.

»Hvis der bliver lavet 250 dogmefilm i udlandet, kan der jo pludselig komme nogle nye famlende tanker, der kan inspirere,« siger han.

Aalbæk: »Det er da kært«

Filmproducenten Peter Aalbæk Jensen var med til at starte Dogmesekretariatet, ligesom han producerede flere dogmefilm. Han glæder sig over udlandets begejstring.

»Det er da kært. Det er enhver filmmagers drøm at lave et eller andet, der i hvert fald et stykke tid er en mulig inspiration for andre filmmagere. En ting er at lave film. En anden ting er at lave skole,« siger Peter Aalbæk Jensen, der ikke ærger sig over dogmefilmens samtidige tilbagetog i Danmark:

»Det er da meget dødt i Danmark og Gud ske tak og lov for det. Alt skal have en tid og så skal der være en tid, der opponerer. Det er på den måde ting kommer videre.«

Derfor var beslutningen om at lukke Dogmesekretariatet rigtig, mener Peter Aalbæk Jensen.

»Der skal slås på tromme på sådan en bevægelse et stykke tid, og så skal det klare sig selv,« siger filmproducenten i dag om beslutningen dengang.