En guldbarre, et Rolex-ur og 100.000 danske kroner er blevet konfiskeret fra en mand, som torsdag ved en tilståelsessag om hash-smugling blev idømt to år og ni måneders fængsel.
Det drejer sig om en 57-årig mand fra Hjørring, som altså har tilstået at have smuglet i alt 275 kilo hash fra Danmark til Norge. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Den nu dømte har flere gange i en periode fra juli 2021 til juni 2022 smuglet hash til Norge via færgeoverfarten Hirtshals-Stavanger, hvor han kørte ombord med hash, som han havde gemt i en hestetransporter.
Dommen er en del af et større sagskompleks, hvor flere personer i øjeblikket sidder varetægtsfængslet, blandt andet sigtet for indsmugling og videresalg af store mængder hash.
I forbindelse med dommen har retten konfiskeret 100.000 kroner, et Rolex-ur og en guldbarre, som den 57-årige var i besiddelse af.
Specialanklager ved NSK, Morten Rasmussen, siger:
- Jeg er tilfreds med dommen, der hviler på et meget grundigt efterforskningsarbejde. Dommen afspejler, at myndighederne tager international narkokriminalitet meget alvorligt, men også at den dømte har valgt at tilstå sin rolle i sagen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.