DØGNRAPPORTEN: Brand, brand og mere brand
Nyheder
ODENSE: Der udbrød fredag eftermiddag brand i en villa på Allesøvej i det nordlige Odense. Politi og brandvæsen spærrede i den forbindelse vejen af. ”Da vi kom dertil, havde branden godt fat i tagkonstruktionen. Vi måtte have hjælp af en kran for at slukke ilden,” fortæller indsatslederen fra Beredskab Fyn til presse-fotos.dk. Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med branden. (Foto: Presse-fotos.dk)
Her får du hver aften et overblik over dagens hændelser rundt i landet.
Henrik Nielsen
Redningsmandskaberne har haft en travl dag landet over.
Her får du et hurtigt overblik over nogle af dagens hændelser, der var præget af færdselsuheld og brande.
Mindre skolebrand
VEMMELEV: Brandvæsen og politi var tidligt fredag aften ude ved en mindre påsat brand tæt ved en skole i Vemmelev. Det var fra Skolevej i Vemmelev, at brandvæsen og politi fredag aften klokken 17.35 fik en anmeldelse om, at et bål var tændt op ad skolen. Det var kommet ud af kontrol og derfor blev brandvæsenet tilkaldt. Branden nåede dog ikke at få fat i skolen og ingen mennesker kom til skade. Foto: Presse-fotos.dk
Lastbil i brand
HERNING: Fredag eftermiddag opstod der brand i en lastbil i Simmelkær.
Herning Brandvæsen rykkede omkring klokken 16.00 ud til en brand i en lastbil på Stalmosevej ved Simmelkær i Midtjylland. Hele fire brandbiler hastede til stedet. Kort efter ankomst fik brandvæsenet kontrol med branden og flammerne blev slukket. Ingen personer kom til skade.
Foto: Presse-fotos.dk
Voldsom brand i bil
ODENSE: Der udbrød fredag eftermiddag brand i en bil på M. R. Lahnsgade i Odense. Branden udviklede en hel del røg, men der er ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med den voldsomme brand. Det vides endnu ikke, om branden er påsat. Foto: Presse-fotos.dk
Laaaang bilkø
GENTOFTE: Et uheld på Helsingør-motorvejen fredag middag var skyld i, at trafikken i nordgående retning fra Gentofte gik helt i stå. Vejdirektoratet skrev på trafikinfo.dk: “Spærret, uheld, politi og redningsmandskab er på stedet, vejen forventes tidligst genåbnet kl. 13:20.” Senere kunne P4 Trafik fortælle, at trafikproppen skyldtes et uheld ved Brogårdsvej i Gentofte. Foto: Presse-fotos.dk
Meget lang kø
HERFØLGE: Venstre spor var fredag eftermiddag spærret på Sydmotorvejen ved Herfølge, efter at der var sket en ulykke. Vejdirektoratet skrev på trafikinfo.dk: “Venstre spor spærret, uheld, politi og redningsmandskab er på stedet. Sidst på eftermiddagen var rednings- og oprydningsarbejdet igen overstået. Foto: Presse-fotos.dk
Brand i rødder
HEJNSVIG: Fredag aften fik brandvæsenet en anmeldelse om en mindre naturbrand på Billundvej i Hejnsvig i Sydjylland. Der var gået ild i nogle trærødder og allerede kort efter kunne branden meldes slukket igen. Foto: Presse-fotos.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.