Redningsmandskaberne har haft en travl dag landet over.
Her får du et hurtigt overblik over nogle af dagens hændelser, der var præget af færdselsuheld og brande.
Brand i sommerhusområde
HØJE TAASTRUP: Politi og brandvæsen hastede tirsdag eftermiddag ud til brand i et sommerhusområde.
Omkring klokken 14.30 fik Københavns Vestegns Politi og brandvæsnet en anmeldelse af, at der var brand på Enghavegårdsvej i Høje Taastrup. Det sendte en større udrykning afsted mod adressen bestående af blandt andet tre brandbiler og en politibil. Der har ikke været meldinger om, at nogen personer skulle være kommet noget til.
Foto: Presse-fotos.dk
Ild i el-løbehjul
FREDERIKSBERG: Sidst på fredag eftermiddag hastede Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi ud til Borups Alle på Frederiksberg, da der var et el-løbehjul, der stod i flammer inde i en butik.
Ved ankomsten var branden allerede slukket, og den havde ikke spredt sig yderligere til bygningen, oplyser Hovedstadens Beredskab til presse-fotos.dk. Efterfølgende arbejdede brandvæsen og politi kortvarigt på adressen, hvor de lavede et eftersyn og luftede ud.
Foto: Presse-fotos.dk
Kø til festival
RUDKØBING: Langelandsfestivalen er utrolig populær. Det kunne i dag ses på kilometerlange køer. Festivalen åbner onsdag og varer til lørdag, men allerede tirsdag opstod der en kilometer-lang kø til den populære begivenhed. Blandt de store navne på årets festival er Rasmus Seebach, Dizzy Miss Lizzy, TV-2, Gnags, Rocazino, Ronan Keating og kopi-bandene Queen Machine samt Earth, Wind & Fire Experience. Foto: Presse-fotos.dk
Endnu en udrykning
GLADSAXE: Gladsaxe Politi og brandvæsen hastede sent tirsdag eftermiddag ud til en brand i Gladsaxe. Omkring klokken 17.40 fik Beredskab Øst og Københavns Vestegns Politi en anmeldelse af, at der var brand i et fritliggende udhus/skur på Tinghøjvej i Gladsaxe. Derfor kørte brandvæsenet ud med to store brandbiler og Vestegnens Politi ankom i en patruljebil. Der skete ingen personskade i forbindelse med branden. Foto: Presse-fotos.dk
Brand i træ
HERLEV: Brandvæsenet kørte sent tirsdag eftermiddag ud til en mindre brand i Herlev. Omkring klokken 16.20 fik Beredskab Øst en anmeldelse af, at der var brand på Skinderskovvej i Herlev. Derfor kørte brandvæsenet til adressen med en enkelt brandbil. Der skulle angiveligt være gået brand i et træ, som dog ikke nåede at udvikle sig. Årsagen til branden er ukendt. Foto: Presse-fotos.dk
Bil ind i hus
En bil bragede først på aftenen ind i et hus ved Dianalund. Foto: Presse-fotos.dk
En bil bragede først på aftenen ind i et hus ved Dianalund. Foto: Presse-fotos.dk