Mange danskere holder stadig ferie, men mandagen bød stadig på masser af arbejde for politi og redningstjenester rundt omkring i landet.
Et øjebliks uopmærksomhed
GIVE: Et øjebliks uopmærksomhed sendte mandag formiddag en bilist i grøften på Vejlevej nær Give. Personen måtte reddes ud af bilen af brandvæsenet, men slap fra uheldet uden skader. Presse-Fotos.dk
Hval obduceret
VENDSYSSEL: Den døde næbhval, der søndag blev trukket ind til Voerså Havn i Nordjylland, blev mandag eftermiddag obduceret. Hvalen, som normalt ikke kommer tæt på land, er omkring fire meter lang og vejer cirka 2 tons. (Foto: Presse-fotos.dk)
Brud på gasledning
NYBORG: Flere personer blev evakueret, og en vej blev spærret på grund af brud på en gasledning mandag formiddag ved Hjulby vest for Nyborg. (Foto: Presse-fotos.dk)
Person kørt på hospitalet
ALBERTSLUND: En person kom til skade ved et trakfikuheld på Roskildevej mellem Høje Taastrup og Albertslund. Personen blev kørt på hospitalet til behandling. (Foto: Presse-fotos.dk)
Brand på landejendom
HOLSTEBRO: Der udbrød mandag middag brand i et køkken på en landejendom ved Holstebro. Hverken personer eller dyr kom noget til. (Foto: Presse-fotos.dk)