Brand i mejetærsker
BEVTOFT: Brandvæsenet blev kaldt ud til en mark, hvor en mejetærsker var brudt i brand. Da slukningen var overstået, gennemgik mandskabet maskinen for at sikre, at branden ikke ville blusse op igen. Foto: presse-fotos.dk
Flugtbilist lagt i håndjern
HVIDOVRE: Trafikanterne, cafegæsterne og fodgængerne på Hvidovrevej i Hvidovre har fået sig noget af et chok, da en mand hoppede ud af en bil og begyndte at stikke af fra politiet til fods. Betjentene fangede manden og fik ham lagt i håndjern på gaden, mens flere personer stod og så det hele. Manden bliver sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. foto: Presse-fotos.dk
Kæmpe røgsøjle
GRINDSTED: Ikke en dag uden markbrande for tiden. Torsdag blev brandvæsenet kaldt ud til en brand, der havde udviklet høje røgskyer. Brandfolkene fik dog hurtigt kontrol over flammerne og kunne forlade stedet efter kort tid. Foto: Presse-fotos.dk
Oliespild på lang strækning
SJØLUND: TrekantBrand måtte torsdag aften bevæbne sig med en større mængde kattegrus på en længere strækning pga oliespild på vejen. Der var ikke meldinger om hverken vejspærringer eller personskade. Foto: Presse-fotos.dk