Du kan bladre i støvet fra stjernens hale, som du ville bladre i en historibog fra gymnasiet.
Forskere har opdaget, at stjernen Mira, der ligger 350 lysår fra Jorden, har en hale der er intet mindre end 13 lysår lang - eller i en dødelig målestok: godt 122.000 milliarder kilometer.
Halen på stjernen er blevet opdaget ved hjælp af infrarødt lys, og dermed bliver det muligt at kigge 30.000 år tilbage i tiden.
- Vi håber at kunne læse Miras hale ligesom et langt stykke tape, så vi kan lære nyt om stjernens historie, siger stjerneekspert ved NASA, Mark Seibert, til BBC.
Men opdagelsen af halen gør det måske også muligt at få svar på mere end blot fakta om Miras liv.
Ved at kigge på det kul og ilt, der findes i halen, kan man få indsigt i, hvordan nye solsystemer opstår, og - måske - hvordan liv begynder.
Stjernen Mira befinder sig 350 lysår fra Jorden i solsystemet Cetus. Astronomer har kendt til stjernen i 400 år, men det er først nu, at man har fået øje på dens hale.
Det er NASAs Galex-enhed, der har opdaget halen, der 13 lysår lang.
Mira har engang været en stjerne lige så kraftig som solen, men nu er den en rød dværg - det vil sige, at den bliver svagere og svagere, inden den helt forsvinder.
Lige nu flyver den gennem universet med 130 kilometer i sekundet.
Kilde: BBC