Dødstallet efter urolighederne i Kina er nu oppe på mindst 156, oplyser det statskontrollerede nyhedsbureau Xinhua.
Søndag aften udbrød der uroligheder i Urumqi, der er hovedstad i Xinjiang-regionen. Regionen huser mange fra det uighuriske mindretal i Kina.
Politiet i området fastsatte dødstallet til 140 mandag middag. De seneste 16 døde er enten personer, der er døde på hospitalet, og andre er blevet fundet på gadehjørner efter optøjerne.
Over 700 demonstranter er blevet anholdt.
Sikkerhedsafdelingen i Urumqi har gennemført flere aktioner mod grupper, som de mener, har arrangeret demonstrationer og uroligheder.
Optøjerne har også bredt sig til byen Kashi, hvor 200 personer forsøgte at samles i en moské, men de blev forhindret af politiet.
Urighurerne gør oprør på grund af etniske spændinger. Kina består nemlig af 55 forskellige etniske minoriteter, hvor han-kineserne udgør 90 procent af befolkningen.