Der er ingen nåde i Kina. Arresteres man med narkotika i bagagen, er straffen hård og ultimativ: Døden.
Det må en australsk mand sande. Karm eller Cam Gillespie, som han hedder, er ifølge blevet dømt til døden efter at han blev snuppet med 7,5 kilo metamfetamin i bagagen.
Fælden klappede for manden for otte år siden, da han gik ombord på en international flyvning fra Baiyun-lufthavnen i Guangzhou. Men dommen er altså først faldet nu.
Dødsstraffen har udløst forfærdelse i mandens hjemland, Australien:
– Australien er imod dødsstraf under enhver form. Vi støtter den universelle afskaffelse af dødsstraffen, og forpligter os til at forfølge dette mål på enhver tænkelig måde, lyder det i en officiel erklæring fra det australske udenrigsministerium.
Dødsdommen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Australien og Kina er særdeles anspændt. Både på grund af uoverensstemmelser omkring handelsbetingelser, men også grundet gensidige beskyldninger under corona-pandemien.
Australien har gjort sig særdeles upopulære hos det kinesiske styre, efter landet opfordrede til en uafhængig undersøgelse af corona-udbruddet i Wuhan. Omvendt advarer den kinesiske regering sine landsmæd mod at rejse til Australien, hvor ”betydelig stigning i racistiske angreb mod asiater”.
Kina nægter officielt at oplyse, hvor mange personer, er årligt bliver henrettet i landet efter en dødsdom. Men ifølge Amnesty International drejer det sig om flere tusinde hvert år. Det henrettes typisk ved skydning eller med en dødelig indsprøjtning.
Mindst et dusin udlændinge er blevet henrettet for narko-forbrydelser i Kina, mens mange flere sidder fængslet på dødsgangen