Itak Air og 10 andre kirgisiske flyseslaber har alle forbud imod at flyve i EU's luftrum. Årsagen er enkel - de lever simpelthen ikke op til EU's standarder omkring sikkerhed.
Og det var netop et af de forbudte fly, der søndag styrtede ned kort tid efter, at det havde forladt Kirgistans hovedstad Bishkek. Kabinepersonalet meddelte kun 10 minutter efter take-off, at de havde problemer og ville vende tilbage til lufthavnen, men nåede det aldrig. Det skriver CNN. Kirgistans premierminister, Igor Chudinov, havde ellers lovet, at sikkerheden var i top hos Itak Air, efter EU igen den 24. juli blacklistede flyselskabet.
De fleste af de ombordværende passagerer var fra nabolandene omkring Kirgistan, men også to canadiere var ombord.
Der var 90 passagerer ombord, og det nyeste dødstal ligger ifølge CNN på 68.
Kirgistan er et fattigt, bjergrigt land vest for Kina. Landet er en tidligere Sovjet republik og siden jerntæppets fald, har det ligesom de omkringliggende lande kæmpet for at komme på benene.
Landets hovedstad Bishkek har omkring 1 mio. indbyggere og ligger i den nordlige del af Kirgistan.
USA har en af sine luftbaser i Kirgistan, hvorfra de laver operationer i Afghanistan.