Danmark er blandt de lande i Europa, der målt per indbygger har registreret færrest coronarelaterede dødsfald og tilfælde af coronasmitte. Det viser statistik på siden Worldometer.
Samlet set er 2.516 danskere afgået ved døden, efter at de har haft påvist covid-19.
Det giver omkring 433 dødsfald per en million indbygger.
Kun Hviderusland, Finland, Norge, Island og Færøerne har relativt set færre coronadødsfald, skriver Ritzau.
Ungarn har flest med 3.084 dødsfald per en millioner indbygger.
Der er ikke meldt om nogen coronarelaterede dødsfald søndag.