Dødsbrand på Vesterbro

En person omkommet i brand på Vesterbro.

En person er omkommet i en brand i en lejlighed på Vesterbro i København. Det oplyser Kurt Andersen fra Københavns Politis brandafdeling. Branden opstod i en lejlighed i Alsgade, men de nærmere omstændigheder omkring identiteten på den omkomne og brandens opståen kan politiet ikke komme ind på endnu – heller ikke om der skulle ligge en forbrydelse bag branden.

»Vi skal først have undersøgt lejligheden. Derfor kan vi ikke sige så meget,« siger Kurt Andersen, der dog oplyser, at branden blev slukket, inden den spredte sig til andre lejligheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.