Her til aften har et jordskælv ramt det sydlige Spanien. Ti personer er omkommet i byen Lorca, skriver internationale medier.
Skælvet målte ifølge BBC 5.3 på richterskalaen og fulgte efter et mindre skælv en time tidligere
Byens borgmester fortæller til en lokal radiostation, at flere personer er dræbt af nedstyrtede bygninger.
Det lyder videre, at især ældre bygninger er bukket under for skælvet. Herunder byens klokketårn.
På motorvejen er broer desuden styrtet sammen, så trafikken af fastlåst flere steder.
Spanien premiereminister Jose Zapatero har sendt redningspersonel til det ramte område.
Jordskælvet fandt sted i blot én kilometers dybde, meddeler det amerikanske geologiske institut.
Det sydspanske område rammes fra tid til anden af jordskælv, men aftenens rystelser er langt voldsommere end normalt.
Kilde: BBC.