Navnene på mange af de polske ofre for Anden Verdenskrig skal offentliggøres på internettet, mener en gruppe historikere.
En talsmand for dem, Andrzej Kunert, siger ifølge flere medier, at listen i første omgang kommer til at omfatte 1,9 millioner navne, selvom der var cirka seks millioner ofre i alt.
Der er tre millioner jødiske polakker i blandt dødsofrene, ligesom der er polakker, som døde i modstandskamp, allieret tjeneste og civile tab på grund af naziregimet.
Listen har været undervejs i tre år, og forskning i tyske arkiver skal hjælpe med at bringe listen op på 3,5 millioner navne.
Desuden opfordres internetbrugere til at hjælpe ved at bidrage med viden, der kan give endnu flere navne.