Der er fundet døde fugle med den frygtede H5N1-fugleinfluenza i Tyskland og Frankrig. I det nordlige Frankrig er der fundet døde lappedykkere og svaner ved byen Metz. Samme fund er sket i den tyske by Thüringen.
Men der er ingen stor risiko for at fugleinfluenzaen er på vej mod Danmark. Fuglene trækker ikke nordpå i øjeblikket, men alligevel opfordrer Fødevarestyrelsen danskerne til at være opmærksomme, når vi befinder os i naturen.
- Selvom de smittede fugle er fundet et stykke fra Danmark, vurderer vi, at det er nødvendigt, at være opmærksom på ændringer i
vores egen bestand af vilde svømmefugle. Ser man - på sin regnvejrstur
til stranden - at der ligger døde fugle som svaner eller lappedykkere,
så vil vi gerne have det at vide. På den måde kan vi få et hurtigt
varsel om der noget på vej, siger veterinærdirektør i
Fødevarestyrelsen Preben Willeberg i en pressemeddelelse.
Fødevarestyrelsen erfarede under den store epidemi i foråret 2006, da det først er vandfuglene, der dør. Derfor ventes det, at sygdommen først vil vise sig ved kyster, vådområder, vandløb og søer.
Fødevarestyrelsen er særligt interesseret i at få besked om:
- To eller flere døde eller syge svaner, ænder, gæs, blishøns eller
andre svømmefugle, måger, hejrer eller skarver på en strækning af
mindre end 200 meter.
- To eller flere krager, skader, råger, ravne eller alliker
fundet på en strækning af mindre end 200 meter nær kyster, søer eller
vandløb.
- Døde rovfugle.
Hvis
du finder fugle, som kan være smittede, skal du lade den eller dem
ligge.
Sørg for at have en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har
gjort fundet, og ring derefter Fødevarestyrelsens
fugleinfluenza-hotline på tlf. 70 13 00 12.
Hotline er åben i hverdage
fra kl.10-16, og i weekenden kan der lægges beskeder om døde fugle på
telefonsvaren, der aflyttes løbende.
Kilde: Fødevarestyrelsens hjemmeside