Den 31-årige britiske boyband-stjerne Liam Payne blev natten til torsdag fundet død i Buenos Aires efter at være faldet ned fra balkonen på sit hotelværelse på tredje sal.
Flere medier skriver, at politiet i den argentinske hovedstad inden dødsfaldet blev kaldt ud til hotellet Casa Sur Palermo for at håndtere en "aggressiv mand, der kunne være påvirket af stoffer og alkohol". Det amerikanske medie TMZ mener at vide, at den pågældende mand var Liam Payne.
Tidligere på dagen åndede alt ellers fred og idyl, da Liam Payne lagde en video op på de sociale medier, hvor han og kæresten fik sen morgenmad på hotellet og talte om, hvad de skulle lave i løbet af dagen.
Se videoen her:
Det vides endnu ikke, hvad der præcist skete i forbindelse med ulykken.