Mandag blev en trist dag for Irak, hvor flere koordinerede angreb rystede landet.
Oprydningsarbejdet er i gang efter en blodig mandag i Irak. En stribe koordinerede angreb har dræbt mindst 32 mennesker og såret over 200.
Det er især kraftige bilbomber, der tegner sig for en stor del af angrebene, der kommer mindre end en uge før valget i Irak. Det første valg siden amerikanske styrker forlod landet.
Især det olierige område Kirkuk har været hårdt ramt, og det menes at være politiske kampe, der bliver udkæmpet på denne udemokratiske måde.
Der er indtil videre ingen, der har taget ansvaret for angrebene, men flere eksperter peger på, at de koordinerede bomber tidligere har været brugt af irakisk al-Qaeda.