At en forrygende fodboldfest skulle ende så tragisk for dansk fodbold, er næsten ikke til at bære. Jeg ved, at den pågældende ALDRIG vil blive tilgivet for sin indsats i Parken denne festaften.
Os jubelidioter, der trods bagud 0-3 forudsagde, at Danmark kom igen, tror også på, at Thomas Sørensen havde taget det straffespark, som aldrig blev sparket. Længe leve fodbolden – død over tåberne, der ikke forstår, at fest er fest, og sport er sport. Sørgeligt.
I morgen vinder vi over Letland. Vi rejser os – for vi er stærke og tror på, at roliganismen stadig trives.