Syd- og Sønderjyllands Politi har nu endeligt identificeret den afdøde mand, der torsdag blev fundet i Varde Å. Der er tale om den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der har været forsvundet siden den 23. januar. De pårørende er underrettet.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet modtog torsdag klokken 12.59 en anmeldelse om, at der var fundet en død mand i Varde Å i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum.
Området blev i går afsøgt for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen. Dette arbejde fortsætter i dag, hvor dykkere genoptog søgningen til formiddag.
En obduktionen fredag ventes at klarlægge dødsårsagen. Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger om sagen.