En 58-årig mand blev tirsdag fundet død i strandkanten på Amager Strandpark, men endnu kan politiet ikke fortælle noget om, hvad der kan være sket.
»Det er alt for tidligt at sige noget endnu,« siger vagthavende på Station Amager.
Politiet kender mandens identitet, fordi han blev fundet med sit sygesikringsbevis på sig. Det var en tilfældig forbipasserende, der opdagede liget og kontaktede politiet.
Manden har ikke været savnet, og intet peger på, at der er sket en forbrydelse.