En mand blev tirsdag formiddag fundet død i vandet ved Kalundborg Sejlklub.
Politiet modtog kort før klokken 10 en melding om, at der lå en mand i vandet ved Radiovej.
- Da vi kommer frem, bliver det konstateret, at han er afgået ved døden, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.
Politiet er til stede i området og i færd med at undersøge de nærmere omstændigheder bag dødsfaldet.
Personen er endnu ikke identificeret.
(Foto: Presse-fotos.dk)