Bandet Dodo & The Dodos oplyser tirsdag på deres Facebook side, at guitaristen Steen Christiansen er afgået ved døden.
"Kære Fans, Venner og Kollegaer. Vi er i chok ! Her til eftermiddag har vi mistet vores gode ven, guitarist og musikalske legekammerat gennem over 30 år, Steen Christiansen"...
"Han var syg i en længere periode, men vi håbede hele tiden på at han ville komme tilbage til os og scenen igen, som han kortvarigt gjorde, da vi spillede sammen den sidste gang på SMUK fest. Vi kommer til at savne hans guitar, hans stemme og hans begejstring, men hans sange vil blive spillet og husket for altid," skriver bandet i opslaget.
Steen Christiansen var stadig aktiv musiker, og øvede med sine venner Dodo and the Dodos ude i Lyngby Filmstudie, hvor bandet har studie. Scanpix
Steen Christiansen blev 68 år. Han udgav sammen med resten af bandet bland andet klassikere som "Vågner i natten,'" "Sømand af verden" og selvfølgelig den mest kendte og populære fodboldsang "Re-sepp-ten", som blev indspillet sammen med fodboldlandsholdet forud for VM i Mexico i 1986.