Nordjyllands Politi holder kortene meget tæt til kroppen i en sag om mulig dobbeltvoldtægt på en stripklub på Vesterå nær den kendte festgade Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Politiet fik tirsdag morgen klokken 05.50 anmeldelsen fra to kvinder.
Kvinderne er 22 og 23 år, og de hævder at have været udsat for voldtægt i løbet af natten på samme adresse. Ifølge Nordjyske.dk drejer det sig om stripklubben Club Red Light.
- Der er anholdte i sagen, og der pågår i øjeblikket nærmere efterforskning, siger vagtchef Åge Pedersen.
Ifølge Nordjyske.dk er der tale om tre anholdte, der alle er mænd.
Både betjente og teknikere har været talstærkt til stede hele dagen på stripklubben.
Politiet ønsker ikke at sige mere i sagen, da et eventuelt grundlovsforhør kræves holdt for dobbelt lukkede døre.
Det vil sige, at offentligheden ikke engang kan få at vide, hvad de anholdte er sigtede for, og hvordan de forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.