En kvinde anmeldte i går en dobbeltvoldtægt til Station City i København.
Her forklarede hun, at to udenlandske mænd tidligt torsdag morgen skulle have slæbt hende ind i et indhak på Abel Cathrines Gade på Vesterbro og voldtaget hende på skift.
Men allerede torsdag aftenen kom hun i tanke om, at det vist ikke helt var tilfældet alligevel. Den 22-årige kvinde henvendte sig i aftes og trak sin anmeldelse tilbage. Det skriver Ritzau.
Da tågerne i hendes hukommelse havde lagt sig, kunne hun berette, at hun godt nok havde haft sex i løbet af natten, men at der ikke var tale om voldtægt, akten havde kun involveret én mand og så var det slet ikke sket på Vesterbro.