Helt fra start i eftermiddagens finale ved EM i svømning satte Lotte Friis turbo på sin crawl.
Og på imponerende vis kunne Lotte Friis holde den kraftfulde stil hele vejen igennem de 1.500 meter fri stil. Hun førte simpelthen hele vejen.
Derfor hentede hun i sikker stil sin anden guldmedalje med tiden 15.59,13 ved mesterskaberne i den ungarske hovedstad.
Kort efter finalen fortalte Friis, at hun følte sig i topform inden finalen, og det var grunden til, at hun turde svømme så offensivt.
Nummer to i finalen, ireren Grainne Murphy, sluttede næsten fire sekunder efter Lotte Friis.
Det er første gang i 15 år, at en danske svømmer vender hjem fra EM med hele to guldmedaljer.