Nu skal det gå endnu hurtigere med at knalde tyve, voldtægtsmænd og bankrøvere på deres dna-profil. For at gøre sagsbehandlingstiden kortere har politiet anskaffet sig en robot, der skal gøre arbejdet, skriver DR Nyheder. Robotten er nemlig hurtigere end mennesker til at afkode en dna-profil.
Chef for politiets kriminalteknikere, Niels Larsen, mener, at robotten er en vigtig udvikling for Retsgenetisk Institut, hvor spyt, hår og blod fra gerningssteder bliver omdannet til dna-talkoder. Den teknik blev i 2006 brugt næsten dobbelt så mange gange som året inden. Nemlig 17.000 gange i år mod 9.500 sidste år. Politiet fanger omkring to til tre gerningsmænd om dagen på DNA-spor.