Ugen og mandagen er begyndt pænt med sol mange steder, men senere i dag kan der komme kraftig regn.
Især i de østlige egne af Danmark, hvor der også er risiko for skybrud.
Det varsler DMI.
DMI har udsendt en risikomelding om kraftig regn eller skybrud for den østlige del af landet.
- Indtil videre ser det ud til, at vi holder os under både kriteriet for skybrud og for kraftig regn, som er henholdsvis 15 mm på 30 min og 24 mm på 6 timer, men der er en mindre risiko for, at et af kriterierne lokalt kan bliver overskredet i de østlige egne i løbet af eftermiddagen, og derfor er der udsendt en risikomelding for området, skriver DMI.
Kritieriet for kraftig regn er netop, at der falder 24 millimeter på seks timer.
Kriteriet for skybrud er, når der falder 15 millimeter på 30 minutter.
Temperaturerne vil mandag ligge omkring de 12 til 16 grader.