I dag oplever de fleste blot skyet vejr med regnbyger ind i mellem.
I morgen går det til gengæld løs med risiko for vilde mængder regn og torden i store dele af landet.
Det er DMI som nu udsender risikomeldingen.
Der kan lokalt komme over 15 mm regn på en halv time, hvilket er svarende til et skybrud, lyder det.
Det er kun den nordlige del af Jylland, der i første omgang går fri for DMI's risikomelding.
Ifølge DMI er risikoen for kraftig regn og lokale skybrud på Fyn og Sjælland størst mellem 11 og 17 mandag.
I Jylland er risikoen gældende mellem 13 og 19. På Bornholm ventes regnen at falde tidligere, og her gælder risikomeldingen mellem 05 og 11.
DMI råder danskerne til at holde øje med, hvordan vejret udvikler sig i deres område.