For bare få uger siden hed stormen Malik.
I morgen rammes Danmark af afløseren Nora.
Det varsler DMI torsdag i en pressemeddelelse.
Ifølge DMI vil Nora ankomme til landet fredag.
Fra fredag aften og til lørdag morgen vil stormen have vindstød af orkanstyrke.
Vindstød af orkanstyrke kan medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, samt at træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.
DMI skriver.
- I lighed med nattens blæsevejr, ser det igen ud til, at det særligt er den sydlige del af landet, som vil blive hårdest ramt og her kan det blive fuld storm med vindstød af orkanstyrke. I resten af landet bliver det også blæsende, men mellem hård kuling og stormende kuling, stedvis op til stormende kuling, og med vindstød af stormstyrke.
- Da lavtrykket stadig er i sin spæde udvikling, er der dog stadig noget usikkerhed omkring den præcise bane. Da flere modelkørsler nu indikerer en bane henover den nordlige del af Danmark, har vi nu udsendt et egentligt varsel.
- Meteorologerne følger nøje udviklingen det kommende døgn, og fokus vil også være rettet på forhøjet vandstand, idet blæsten kan føre store vandmasser med sig frem mod Vestkysten, Limfjorden og senere de indre Danske farvande.
Varslet for fredag og lørdag opdateres her.