Corona-pandemien har lukket hele verden ned, og mange sommerferieplaner er blevet ændret. I år går turen ikke til solsikre destinationer som Spanien og Italien, i år handler det om sommerhus i Danmark.
Men hvordan bliver vejret så? Det har DMI netop givet deres bud på i en langtidsprognose.
Og det er overvejende positive nyheder, i hvert fald hvis man er til sol og varme. Vi kan nemlig se frem til en ret almindelig, dansk sommer - uden de helt store udsving, som vi ellers har oplevet de sidste par år.
Usikkerheden er særligt stor i år, men skal vi nuancere sommeren lidt, ser det ud til at være juli, som byder på størst chance for stabilt og varmt sommervejr, mens august ser ud til at blive mere omskiftelig og potentielt våd,« skriver langtidsmeteorolog Steen Hermansen i sin prognose ifølge Jyllands-Posten.
Sommeren begynder officielt om et under to uger, og juni ser ud til at bliver rigtig fin. DMI forudser stabilt vejr med flere solskindage end regnvejrsdage – og måneden bliver generelt lidt varmere end sædvanligt. Og det mønster ser ud til at fortsætte, i hvert fald i starten af juli.
Årets sidste sommermåned, august, er selvfølgelig den sværeste at spå om, da den er længst væk.
– Der er ikke en overvejende tendens til, at det er højtryksvejr, som bygges op.Til gengæld er der en stor sandsynlighed for, at det bliver meget ustadigt. Dog uden vi kan sige, hvor ustadigt det bliver, siger meteorolog Janne Hansen til B.T.