Har du nydt vejret i dag, så glæd dig bare til den kommende uge.
DMI lover både varme og mere sol på vej.
Efter en periode med meget skiftende vejr - og temperaturer - så lover vejrtjenesten nu tørvejr og masser af blå himmel.
Nattefrosten fortsætter, men dagtemperaturerne når helt op til 12 grader - også i Påsken.
Søndag kommer de fleste steder til at ligne dagen i dag med flot solrigt vejr.
Mandag tørt med nogen eller en del sol. Temperaturer op mellem fire og ni grader, varmest i Jylland, og svag til jævn vind, mest fra nord og nordøst.
Om natten tørt og til dels klart vejr, men risiko for lokal tågedannelse. Temperaturer ned mellem fire graders frost og to graders varme.
Tirsdag tørt med nogen sol de fleste stedet. Om natten mest klart vejr, men risiko for lokal tågedannelse. Dagtemperaturer op mellem fem og 10 grader.
Onsdag samme udsigt som gældende for tirsdagen.
Torsdag stiger temperautren yderligere til op mellem syv og 12 grader om dagen - og ned til tre graders frost om natten.
Fredag og lørdag bliver det fortsat tørt med sol, lover DMI - og lidt stigende temperaturer.