Kan du slet ikke få armene ned efter at være stået op til endnu en omgang sol og sommer, så hold bare hænderne i vejret.
Også i de kommende dage - faktisk ind i næste uge - fortsætter de varme timer med masser af sol.
Men DMI kommer også med varsel om "Voldsomt vejr".
Varslet gælder dog først og fremmest for det sydøstligste Jylland, Sydvestsjælland og Lolland-Falster.
- Som det ofte er tilfældet med efteråret, er der en hage ved det skønne vejr om dagen. Temperaturen om natten forventes nemlig at falde til mellem 10 og 15 grader, og dette kan medføre tågedannelse sent om natten og i de tidlige morgentimer, skriver DMI blandt andet.
Ses bort fra risikoen for kraftig tåge i de tidlige timer, så er der dog fortsat grund til at glæde sig over sensommeren.
Ugen byder ifølge vejrtjenesten på masser af solskin og varme, hvor termometret flere steder allerede i dag stiger til 25 grader eller endda lidt over.
Temperaturen vil de kommende dage blot stige og især torsdag og fredag ser varme ud.
Her kan termometeret snige sig helt op til 27-28 graders varme, hvor det bliver varmest, lover DMI.
Sol og sommervejr er over os og det har ikke sådan lige tænkt sig at slippe sit tag over Danmark, lyder det.
Og det fortsætter hen over weekenden og ind i næste uge, som du kan se i syv-dages-udsigten her.