Hvis du bor i det østlige eller nordlige Jylland, så er det nok en god ide at forberede dig på en hjemmeaften.
DMI har i hvert fald udsendt varsel og voldsomt vejr i perioden 16 til 23 fredag.
Der er risiko or tordenbyger, hagl og lokale skybrud, hvor der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time, skriver vejrtjenesten på sin hjemmeside.
Med så store mængder nedbør kan kældre, vejbaner og viadukter oversvømmes, så pas godt på, hvis du skal ud at køre.
Når det tordner er der også risiko for lynnedslag, så DMI anbefaler, at man holder sig indendøre eller i en bil med døre og vinduer lukket. Man bør ikke søge ly under træer, og bør i det hele taget undgå at færdes på store åbne områder.
Se her, hvilke områder af landet, varslet gælder for