Novak Djokovic kom i lidt småproblemer mod belgiske David Goffin, men den serbiske verdensetter er alligevel sikkert videre til anden runde ved French Open.
Djokovic vandt 7-6, 6-4 og 7-5 over Goffin, der rangerer som nummer 58 på verdensranglisten.
Den undertippede belgier fik i første sæt presset Djokovic ud i en tiebreak, som serberen endte med at vinde 7-5. Herefter gik det nogenlunde problemfrit for topseedede Djokovic, der kørte sejren hjem.
Djokovic skal i anden runde møde kroatiske Ivan Dodig eller Guido Pella fra Argentina.
/ritzau/