I Djøf, som blandt andet er fagforening for jurister, er arbejdslivspolitisk chef Edith Jakobsen fuldt ud opmærksom på, at kvindelige medlemmers løn halter efter de mandlige medlemmers.
Forskellen skyldes blandt andet, at kvinderne holder det meste af forældreorloven, at de søger mod stillinger i det offentlige, hvor der er større fleksibilitet i forhold til at få et familieliv til at hænge sammen, og at de oftere er på deltid.
- Det handler måske om lidt gammeldags kulturelle normer, hvor kvinderne står med hovedansvaret for familien, mens mændene har hovedansvaret for forsørgelsen.
- Det er indlejret i vores forventninger og krav til arbejdsmarkedet. Kvinder efterlyser oftere fleksibilitet i forhold til familieliv, som de i højere grad kan få i det offentlige, siger Edith Jakobsen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kortlagt livsindkomsten for mænd og kvinder med samme uddannelse. Undersøgelsen er lavet for Institut for Menneskerettigheder.
Hvor forskellen er størst, tjener kvinder gennem deres arbejdsliv godt ni millioner kroner mindre end deres mandlige kolleger.
Det gælder altså blandt andet for jurister. Her er lønforskellen ifølge undersøgelsen allerstørst.
Og det er et problem, mener Edith Jakobsen.
- Det er et problem, at mobiliteten ikke er større, og at orloven er så skævt fordelt. Når kvinderne tager de gode, lange uddannelser, giver det heller ikke samfundsøkonomisk mening, at de er væk fra arbejdsmarkedet i lange perioder, siger hun.
Edith Jakobsen tilføjer, at det lavere lønniveau også betyder, at kvinderne er dårligere stillet, hvis de bliver skilt.
Forbundet arbejder for at rette op på de faktorer, der ligger bag lønforskellen.
- Vi har fokus på nødvendigheden af at få en bedre fordeling af orlovsperioden mellem mænd og kvinder.
- Vi har særlige lønforhandlingskurser, og så gør vi også opmærksom på, hvad konsekvenserne kan være ved at være på deltid i en længere periode, siger hun.
Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den analyserer alle skattepligtige lønindkomster i aldersgruppen 18 til 80 år. Undersøgelsen tager ikke højde for eksempelvis barsel og nedsat tid.
/ritzau/