Festivalen, der kalder sig Danmarks Smukkeste Festival, annoncerede i oktober måned, at Dizzy Mizz Lizzy ville være at finde på programmet i Skanderborg.
Nu melder Skive Beach Party ud, at det gendannede band også skal spille op til dans ved vand-festen.
I løbet af foråret skal bandet dog lige spille landet tyndt. Dizzy Mizz Lizzy har i den forbindelse oprettet en liste på deres MySpace-side, hvor man kan ønske, hvilke sange man helst vil høre til de kommende koncerter.
Gruppen skal kun på arbejde to gange i juni og august, så måske levner det plads til et ekstra gig i juli på orange scene på Roskilde Festival?
Men indtil videre er det altså dog kun de to optrædener i Skanderborg og Skive, der er en realitet.